Hvad bestemmer skolen selv, og hvor har jeg indflydelse?

Det her svar handler ikke om, hvad du kan kræve. Det handler om at kende grænsen, så du bruger dine kræfter det rigtige sted. Vi ser mange sager, hvor forældre har brugt et halvt år på at klage over noget, skolen havde fuld ret til at beslutte.

Hvem har hvilken rolle

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig for skolens drift over for ministeren. Den har det endelige ansvar for, at undervisningen står mål med folkeskolen, og for at skolen overholder loven.

Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse og er øverste daglige leder for de ansatte.

Forældrekredsen vælger bestyrelsen og som regel den tilsynsførende. Det er her, forældre har reel, formel indflydelse på skolens retning.

En sund skole har armslængde mellem de to første. Bestyrelsen skal give ledelsen plads til at lede og holde sig orienteret, ikke gå ind i enkeltsager. Det er derfor, et bestyrelsesmedlem ofte svarer, at de ikke kan blande sig i en konkret pædagogisk beslutning. Det er sjældent en afvisning af dig. Det er rollefordelingen.

Det ligger typisk hos skolen

• Hvem der er klasselærer, og hvilke lærere der har hvilke fag
• Hvordan klasser dannes og sammenlægges
• Pædagogisk metode og undervisningens tilrettelæggelse. Frie grundskoler bestemmer selv indholdet, så længe undervisningen står mål med folkeskolen
• Ordensregler og hverdagens rammer, fx mobiltelefoner, pauser og udeordning
• Hvordan trivselsarbejdet gribes an i en klasse
• Om skolen kan løfte en bestemt opgave, og om den vil henvise en elev videre

Der findes ingen administrativ klageinstans over den slags beslutninger. Styrelsen fører tilsyn med skolerne, men behandler ikke klager over den enkelte skoles beslutninger om din elev.

Det ligger ikke frit hos skolen

• Pligten til at handle på mobning efter undervisningsmiljøloven, herunder handlingsplanen
• Pligten til at give specialundervisning og støtte til elever, der har behov
• Skolens egne nedskrevne regler. De binder skolen selv. Står der en procedure i ordensreglerne, skal den følges
• Tavshedspligt og inhabilitet. Forvaltningslovens kapitel 2 og 8 gælder på frie grundskoler
• Reglerne om personoplysninger, herunder din ret til indsigt

Sådan bruger du det

• Spørg, hvem der træffer beslutningen, før du skriver til nogen. Er det lederens kompetence, hjælper det ikke at gå til bestyrelsen med det.
• Skift fra krav til begrundelse. Du kan ikke kræve en anden lærer. Du kan bede om at forstå, hvorfor skemaet ser ud, som det gør, og fortælle hvad du oplever derhjemme.
• Er sagen principiel frem for personlig, hører den hjemme i forældrekredsen. Generalforsamlingen er det sted, forældre reelt har magt, og hvor de færreste møder op.
• Læs skolens vedtægter. De skal ligge på skolens hjemmeside, og de beskriver rollefordelingen på netop jeres skole.

Vær opmærksom på

• At noget er skolens ret, betyder ikke at det er klogt. En beslutning kan være fuldt lovlig og stadig være dårlig for dit barn. Den samtale skal bare føres som en samtale, ikke som en klage.
• En god skole forklarer sig alligevel. Skolen behøver ikke begrunde en klassedannelse over for dig, men de fleste vil gerne. Bliver du mødt med tavshed, er det i sig selv værd at tage op.
• Vi er ikke skolens modstander. Skolens råderum findes, fordi nogen skal kunne træffe beslutninger om en hel klasse, ikke kun om dit barn. Det er tit den sætning, der er svær, når man sidder som forælder.