Privatliv

Hvad vi gemmer, og hvad vi ikke gemmer.

Kort fortalt: vi gemmer navn og e-mail på medlemmer. Vi gemmer ikke, hvad du søger efter, og vi gemmer ikke indholdet af henvendelser om rådgivning i hjemmesidens database. Vi sælger eller videregiver aldrig oplysninger.

Dataansvarlig

Privatskolernes Forældreorganisation, CVR 44687771. Kontakt: kontakt@pfo.dk.

Medlemskab og nyhedsbrev

Melder du dig ind, gemmer vi dit navn og din e-mailadresse. Vi gemmer desuden tidspunktet for tilmeldingen, teksten du sagde ja til, og en krypteret, ikke-tilbagesporbar udgave af din IP-adresse. Det sidste er alene for at kunne dokumentere samtykket, hvis nogen spørger.

Grundlaget er dit samtykke. Du bekræfter tilmeldingen via et link i en mail, så vi er sikre på, at det er dig. Hver mail fra os indeholder et afmeldingslink, og melder du dig fra, sletter vi dine oplysninger med det samme.

Til tilmelding og udsendelse af nyhedsbreve bruger vi Brevo, en fransk leverandør af e-mailudsendelse, som behandler navn og e-mail på vores vegne efter en databehandleraftale. Data opbevares inden for EU. Tilmeldingsformularen på denne side indlæses fra Brevo og sætter en cookie, der alene bruges til at gennemføre selve tilmeldingen.

Søgning i vidensbanken

Vi gemmer ikke, hvad du søger efter. Vi tæller udelukkende, hvor mange søgninger der er foretaget, og hvor mange gange hvert svar er læst. Det bruger vi til at prioritere, hvad vi skal skrive om næste gang. Der er ingen kobling til dig som person.

Henvendelser om rådgivning

Henvendelser sker ved, at du selv skriver til kontakt@pfo.dk. Hjemmesiden har ingen kontaktformular og gemmer ingen henvendelser. Din mail opbevares i vores mailsystem, indtil sagen er afsluttet, og slettes senest efter to år.

Bliver du kunde hos os, opbevarer vi de oplysninger, der er nødvendige for opgaven og for bogføringen. Bogføringsmateriale skal efter bogføringsloven gemmes i fem år.

Teknik og logfiler

Hjemmesiden bruger ingen sporingscookies, ingen annoncer og ingen tredjepartsanalyse. Vi henter skrifttyper fra Google Fonts, som teknisk set ser din IP-adresse, når siden indlæses. Webhotellet fører almindelige driftslogfiler.

Tilmeldingsformularen registrerer din IP-adresse og tidspunktet for samtykket. Det sker hos Brevo og bruges til at dokumentere, at tilmeldingen er sket med dit samtykke, hvis nogen spørger.

Dine rettigheder

  • Du kan få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig.
  • Du kan få rettet forkerte oplysninger.
  • Du kan få dine oplysninger slettet. For nyhedsbrevet sker det med ét klik.
  • Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst.
  • Du kan klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.

Skriv til kontakt@pfo.dk, så svarer vi inden for en måned.

Børns oplysninger

Vi beder aldrig om oplysninger om børn på hjemmesiden, og vi opfordrer til, at du ikke skriver CPR-numre, helbredsoplysninger eller navne på andre børn, når du skriver til os. Har vi brug for den slags i en konkret sag, aftaler vi en sikker måde at udveksle dem på.

Senest opdateret 29. 8. 2026.